Tømmermænd

Fuldesyge = tømmermænd øger risikoen for blodpropper
De ufestlige tømmermand kan undgås, og det er der god grund til. Forskere fra San Francisco Veterans' Hospital fortæller, at tømmermændene er betydelig farligere end hidtil antaget: Risikoen for at få et hjerteanfald er op til 10 gange større, når du kæmper med seriøse tømmermand dagen derpå. Yderligere kan tømmermændene give neurologiske og psykiske mén. I grelle tilfælde kan de endda udløse en regulær psykisk lidelse (elpenorsyndrom), der resulterer i kronisk irrationel opførsel.

Tømmermænd: når forstanden svømmer væk i alkohol
Mens du drikker:

Spis - gerne noget med kulhydrater. Det sinker optagelsen af alkoholen.
Drik masser af vand, så du undgår dehydrering.
Stop i tide og bevar din bevidsthed om, hvad du siger og gør.

Når skaden er der:

Drik frugtjuice og vand. Det kan hjælpe lidt på dehydreringen.
Spis noget med kulhydrater, f.eks. kiks. Det kan give ro i maven.

Både før og efter:
Der findes ikke ret mange undersøgelser om behandling af alkoholskader. Men B6-vitaminet pyridoxin har vist sig at have en god effekt på ubehagelighederne. I en undersøgelse tog forsøgspersonerne 400 mg pyridoxin, da festen begyndte, 400 mg ca. tre timer senere og igen 400 mg, da festen sluttede. Tømmermændssymptomerne blev halveret. Super B6-vitaminer (50 mg) i tabletform kan fås på apoteket, hos matas og i helsekostforretninger. Men vær opmærksom på, at pyridoxin kan være giftigt, hvis du indtager daglige doser på 1000 mg eller mere i længere tid.

Farvel tømmermænd

Brock Poling er en glad mand. Han bor i USA, og han er åbenbart en del af den amerikanske drøm, som nu forsøger at realisere sig selv ved at påstå at han har opfundet universalmidlet imod de pokkers tømmermænd, som rammer mennesket oven på hyggestunder og timer i festligt lag.

Midlet hedder First Call, og ifølge den skøre amerikaner er det slut med hovedpine, kvalme, opkast, manglende appetit og sygedage, hvis du anvender hans mirakuløse opfindelse imod tømmermændene. "I Promise That You Will NEVER Suffer From Another Hangover!!" skriver han med store røde bogstaver på hans website, hvor han også bekendtgør, at de første 43.937 mennesker allerede har sagt farvel til den ubehagelige dagen-derpå-oplevelse.

First Call er en slags kosttilskud, der ikke må forveklses med piller, skriver den optimistiske amerikaner. Tilskudet indeholder blandt andet artiskokker, og miraklet er udviklet af tre forskere, og det skulle øjensynligt have være taget i brug i de seneste 30 år. Pudsigt at jeg ikke har hørt om midlet før nu...

På hjemmesiden kan du læse den tekniske argumentation for, hvor for First Call virker, men den skal jeg ikke kede dig med her. I stedet vil jeg blot citere lidt fra hjemmesiden og så berolige dig med, at hvis du køber produktet er du garanteret 150% tilbagebetaling plus fragtomkostninger, hvis du ikke er tilfreds med Firs Call - er det ikke bare superfantastisk - og så oven på en våd nytårsaften...
For god ordens skyld er det muligt at tilmelde sig en mailinglist på webstedet. Det kan jeg ikke anbefale, idet sådanne lister ofte misbruges til fremtidig spam.

Nyt middel mod tømmermænd

Slut med ubehagelige tømmermænd!

En god aften i byen kan have ubehagelige bivirkninger dagen derpå. Men nu er der godt nyt på vej til tømmermændsramte danskere.

De sovjetiske spioners mirakelmiddel mod tømmermænd er snart at finde på butikshylderne. KGB er varemærket på det nye middel, som eftersigende blev benyttet flittigt af KGB's agenter under Den Kolde Krig, når de skulle drikke fremmede agenter og mistænkte landsmænd under bordet.

KGB pulveret opløses i vand og drikkes inden man går i seng, når man har fået lidt for meget alkohol indenbords. Pulveret indeholder ravsyre, som hjælper kroppen med at nedbryde stoffet acetaldehyd. Ubehaget i forbindelse med tømmermænd opstår nemlig når kroppen nedbryder alkohol til acetaldehyd.
Det nye mirakelmiddel sælges allerede i Norge om få uger. Går alt efter planen skulle danskerne få glæde af KGB pulveret i løbet af få måneder. Hvem ved - måske kan vi se frem til en festlig nytårsaften uden ubehagelige nytårsgæster dagen derpå